Kategoriarkiv: Moments

Øjeblikke, som jeg synes nødvendige at skrive ned.. Føl dig velkommen til at læse med

Forlagte nøgler !

Kender du det? Du skal til at gå ud af døren, og har faktisk en smule travlt, eftersom ungerne – og måske dig selv – liiiige skulle nå en hel masse, inden der var klar til afgang… Du skal nå at aflevere børn og være på arbejde til tiden… Alle tasker er pakket,  sko og jakke står klar til at springe i.  For at spare tid, smurte du madpakkerne i går aftes og lagde tøjet frem til både børn og dig selv.

Det eneste, der som sådan skal gøres tidligt om morgenen for et B-menneske (som mig), er faktisk at spise morgenmad, gøre sig klar og få tøj på…  Alligevel går det ikke altid som forventet… Hus- eller bilnøglerne er forlagt, og uden dem kommer man desværre ikke ret langt…  Alt for mange gange, er det faktisk årsagen til at vi farer ud af døren i stedet for at tage den med ro.

Vi har indtil nu kun forsøgt os med de her tingester, der bipper når man fløjter…. De holder ikke evigt, og det må da egentlig se ret komisk ud,  når man forsøger at fløjte, mens man går søgende – og ret stresset rundt i huset…

Det var en prøvelse kun at have 1 bilnøgle, da den ene var gået itu. Så indtil jeg fik lavet en ekstra bilnøgle, var der altså for meget unødvendig stress om morgenen. Så jeg søgte på nettet.. Der måtte være noget smart, som kunne afhjælpe problemet helt og aldeles.

Vi er  derfor nu 2 voksne i vores husstand, som er nødt til at prøve denne nøglefinder:  Er der nogle af jer der måske allerede har prøvet den?


 

 

 

De 3 F’er..

De 3 F’er….

Normalt ville jeg forbinde dem med ur-instinktet: Fight, Flight og Freeze, men da jeg personligt arbejder med at undgå at disse instinkter hersker i mange situationer i hverdagen, vil jeg her i foråret fokusere på de 3 F’er som: Fantastiske Forårs-Fornemmelser.
Fantastiske Forårs Fornemmelser - de 3 F'er
Fantastiske Forårs Fornemmelser

Der skal være mere fokus på positivitet, i det begrebet: Law of Attraction* virkelig har vist sit ansigt her i vinter-halvåret. Går du og er negativ, så kan jeg da love dig for at du også kun lægger mærke til alt det, der nu ikke er blevet nået, ordnet, fixet, gjort eller oveni købet er gjort forkert ! Det er da også alle andres skyld! -Nej, jeg skal til at være mere positiv og dagens første challenge er at tage ansvar og dernæst at være taknemmelig.

Taknemmelig fordi vi i dag er her. For at solen står skarpt på himlen,  mad på bordet, tag over hovedet, de skønneste børn…  ja, hermed er de første 5 ting opremset, og det er rimelig let, når vi starter fra bunden..  Udfordringen består i, at jeg hver dag vil fremhæve nogle flere ting at være taknemmelig over, så jeg kan viderebringe de fantastiske forårsfornemmelser til sommeren og resten af året.

Hvad er I taknemmelige over? Lad mig høre – smid en kommentar !

Hvad er “Law of Attraction”

Skøn aftenssol
Skøn aftensol – jeg er taknemmelig