img_5510

Midt om natten…

God energi kan spredes på alle tider af døgnet og skal absolut ikke undervurderes.

Den kan komme ganske uventet og man kan da ikke andet end blive glad i låget – som når Ole Henriksen danser i Bruuns galleri og spreder god energi – uanset hvad folk omkring ham måtte tænke..

Som da jeg en sen aften var på vej til hotellet og holdte stille i bilen for rødt lys på midt på vesterbrogade. Radio 100 FM spillede titelsangen fra Midt om natten med Kim Larsen og jeg skruede en lille smule op – omgivelser og stemning var perfekt – med neonlys og billygter, der lyste op i mørket. Følelsen af livet i storbyen. Mennesker, der stadig bevægede sig rundt selvom klokken var omtrent samme tid som nu – altså over 22 – og dermed over mange almindelige menneskers sengetid…

Jeg oplever følgende: Jeg kigger frem mod 2 cyklister, der også er stoppet for rødt – den ene står og rocker og har en fest. Det går op for mig, at det er musikken fra min bil, han rocker til. Vinduet står lidt på klem og musikken genlyder mellem de høje bygninger. Fodgængerne smiler – Cyklisterne smiler og natten blev pludselig bare endnu bedre.

En lille dans ved cyklen – et ekstra hop over fodgængerfeltet. Et smil smitter – som med god energi – og det er da fantastisk at en god gammel sang lige fik nyt liv midt om natten.

Godnat

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *