Jumbo Buffalo Cheese

Mit Favoritspisested

Hvor spiser jeg allerhelst ude?

Der hersker ingen tvivl om at mit favorit-spisested er Fjordens Perle – det er ikke kun fordi det bl.a. er min mand, der laver maden,  men fordi her får man BYENS BEDSTE BURGERE.. Derudover ligger stedet på den bedste location i byen – endda det bedste sted på havnen! Adressen hedder pakhuskajen 1A, 6100 Haderslev.  Der er simpelthen nærmest mulighed for “skate-in” på vej til Streetdome  for alle de unge mennesker, der ruller forbi på vejen.

 

Jumbo Buffalo Cheese
Jumbo burger: Buffalo Cheese

På Fjordens Perle kan du få hjemmelavede bøffer i din burger – med 100, 200 eller 400 g. kød – den store vil jeg dog overlade til mændene.. 400 g. oksekød er lige i overkanten for mig i al fald. – Dog morer jeg mig lidt over de mænd (typisk håndværkere eller far/søn) som lige skal konkurrere om, hvem der kan spise den største burger, flest pommes og måske også få plads til dessert…

grillkylling menu

Jeg elsker de rødternede duge og det gamle skur, som den gode mad serveres i/fra. Igennem 7 år har der været planer om ombygning, men det er sammen med kommunen, så der er gået politik i planerne. Indtil afklaringen vil jeg nyde alle de gange, jeg kan få lækker mad serveret både som udbringning og take-away.

Fjordens Perle
Fjordens Perle

Er vejret godt, så bliver vi selvfølgelig og spiser på havnen, hvor der også forefindes lidt mekanisk legetøj og en skøn hoppeborg til ungerne, hvis blæsten ellers tillader den at komme frem. Er det køligere, så er der heldigvis varm kakao og kaffe fra automaten indendørs.

Fjordens Perle

Hoppeborgen er fremme ved Fjordens Perle
Hoppeborgen er fremme ved Fjordens Perle

Ungerne elsker en god gammeldaws vaffel-is til dessert, helst den gode grønne med pistacie og så selvfølgelig chokoladeis.

Som noget nyt i år sælges der pandekager ! – Ja, der er tale om de der store nogle, – ligesom på festival og i Paris.. Crepes.. Kan allerede sige på forhånd at min favorit bliver  med Nutella og banan! Mmmmmm

Der er altid god betjening og mad, og prisen er også sat således at man har råd til at tage hele familien på slæb.  Du kan læse mere om fjordens perle her: Fjordens Perle på Facebook og/eller; Bliv ven med Fjordens Perle

Er du så heldig at bo i nærheden – så kan du bestille her: Bestil mad fra Fjordens Perle via Just-eat eller her, hvis du er HUNGRY

God appetit, Mette

En tanke om "Mit Favoritspisested"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *